Fotografering af personer

Ifølge Straffeloven er det forbudt at fotografere personer, der befinder sig på ikke frit tilgængelige steder. Dette forbud antages at skulle fortolkes i overensstemmelse med forbudet mod husfredskrænkelse i § 264. Dermed er private huse og haver klart omfattet og tilsvarende klart er offentlig vej og plads undtaget. Hvis der fotograferes på disse områder, kan man dog i stedet være beskyttet af Straffelovens § 264d, der omhandler videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold.

Der straffes dog kun i h.t. § 264d, hvis forholdet er groft og offentliggørelsen er åbenbart krænkende. Straffelovens forarbejder giver ikke megen hjælp til at definere, hvad et ”ikke frit tilgængeligt” område er, men i en dom fra 1989 fandt Højesteret, at fotografering på en psykiatrisk institution ikke var omfattet af beskyttelsen i § 264a.

I grænseområdet ligger eksempelvis

• Private bygninger med almindelig adgang: forretninger i åbningstiden, lægers og advokaters forkontorer etc.

• Private fællesområder: f.eks. trappeopgange og gårdspladser. Der er i retspraksis en tendens til at anse sådanne områder for omfattet af § 264a. En Vestre Landsretsdom fra 1986 straffede en fotograf for at fotografere en person på en restaurants gårdsplads.

• Koncerter. Koncerter med fri publikumsadgang er frit tilgængelige og fotografering af publikum til sådanne arrangementer kan ikke straffes efter § 264a.

Der gælder andre beskyttelsesregler sideløbende med § 264a. Fotograferingsforbud kan være hjemlet i anden lovgivning, f.eks. Retsplejelovens § 32 om forbud mod fotografering under retsmøder og i retsbygninger uden tilladelse.

Gå tilbage til forrige side