Hævnporno / netshaming

Der er mange måder man kan miste kontrollen over sine egne billeder. Man kan få sin computer eller telefon stjålet eller hacket. Eller man kan tage sit tøj af i en chat på internettet hvor modparten sidder og optager frekvensen - uden ens samtykke - og efterfølgende offentliggører filmen på internettet. Den mest kendte årsag er at man selv sender billederne til en kæreste som svigter ens tillid efterfølgende.

Man skal altid tænke sig godt om inden man sender nøgenbilleder af sig selv til andre også selvom man stoler på sin kæreste, så bør andre bare ikke have ens intime billeder liggende på deres computer så man selv mister kontrollen over hvordan de senere kan blive anvendt.

Man skal aldrig gemme sine intime billeder på andre enheder end sine egne harddiske. Dvs. upload aldrig dine billeder til Facebook, Dropbox, Google drive eller en sky. Hav dem kun liggende på enheder hvor du selv har adgang til. Uploader du f.eks. dine billeder til Facebook betyder det at de har brugsretten til dine billeder fremover og selvom du sletter dem fra Facebook så kan Facebook have taget en kopi eller en backup uden at du ved det.

Send heller aldrig intime billeder via Snapchat. Selvom billedet forsvinder efter få sekunder så er Snapchat tidligere blevet hacket og det viste sig at Snapchat gemte kopier af billederne

Aviserne skrev i 2014:

Mange danskere er hacket i Snapchat-skandale

Alle vil kunne se dine hackede snapchat-billeder

Snapchat-skandale: Snart kan ALLE se de hackede nøgenbilleder

Og der er også forskellige ting som dem du sender billederne til kan gøre for at sikre sig at billederne ikke forsvinder. De kan f.eks. lave et screenshot når de modtager billedet eller de kan downloade en app som kan gemme billeder modtaget via Snapchat.

Lovgivningen
Straffelovens paragraf 264 d forbyder, at man uberettiget videregiver meddelelser og billeder vedrørende en andens personlige, private forhold. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 6 mdr.
Straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse tages også i brug når politiet rejser sigtelser for hævnporno. Straffen er bøde eller fængsel indtil to år. Og så er der desuden en strafferetslig bestemmelse om, at hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, så kan man få en bøde eller fængsel indtil 4 år.

Rigspolitiet modtager generelt få anmeldelser om hævnporno. Red Barnet modtager derimod op mod 100 henvendelser om måneden fra unge der har været udsat for problemet.

Hvis billederne er pornografiske og personerne er under 18 år, så er der risiko for, at dem, der videresender, bliver straffet efter børnepornografibestemmelsen.

Det er i det hele taget strafbart at lægge nøgenbilleder ud på nettet uden man har indhentet vedkommendes samtykke. Det kan give op til 2 års fængsel.

Hvis du har været udsat for hævnporno bør du gøre følgende:

1. Anmelde sagen til politiet
2. Kontakte det websted der har billederne liggende og anmode dem om at fjerne dem
Hvis wedsitet ikke er villig til at slette billederne bør du kontakte en advokat som kan rette henvendelse til webstedets ejer.
3. Er der tale om et dansk website, kan man desuden tage kontakt til Datatilsynet. Billederne kan nemlig også være en overtrædelse af Persondataloven og tilsynet kan pålægge en webside at fjerne billederne.
4. Tage kontrakt til et detektivbureau eller sikkerhedsvirksomheden CSIS der kan efterforske hvem der er gerningsmanden bag billede delingen.

Links:

Red Barnets rådgivning Slet Det

Center for Digital Dannelse rådgiver unge så de ikke blive ofre for hævnporno

Saxo: Sex, hævn og video – om børn og unges deling af intimt billedmateriale

Advokat: »Deling af nøgenbilleder kan eskalere enormt hurtigt, og her er teknologien løbet fra politiet« (Læs om hvordan politiet efterforsker sager om hævnporno)

Hvordan kan en advokat hjælpe, hvis du bliver krænket på nettet?

.